Når du sidder godt på din cykel, så nyder du at køre langt. Det er ikke mere kompliceret. Menneskets krop er ikke skabt til at sidde på en ramme og støtte hele sin kropsvægt på en lille sadel og et tyndt styr. Da de fleste har lært at cykle fra barnsben, er det derfor nærliggende at købe en racer eller mountainbike og så derudaf og cykle. Men mange oplever desværre problemer med komforten. De oplever ofte at få ondt i bagdelen og sadlen får tit skylden for det. Dog er min erfaring, at det ikke alene skyldes sadlens beskaffenhed, men cyklens indstilling, din fleksibilitet, afstanden til styret og afstanden til pedalerne. Det kan et bikefit afhjælpe. De fleste af mine kunder oplever desuden nakke og skulder spændinger/smerte, sovende fingrer og lændeømhed. Jeg kalder det ”strakt arm syndrom”. Du sidder oprejst og læner hele overkoppen med strakte arme ned på styret. Din kropsvægt presser den store nerve i håndflade og det får fingrene til at blive følelsesløse. Samtidig, når du sidder i lang tid med strakte arme, så skubber du dine skuldrer op i nakken og det skaber nakkespændinger og spændinger mellem skulderbladene. Og sidst men ikke mindst; en meget oprejst position stresser din lænd, fordi du bruger lændemusklerne i højere grad til at skubbe låret ned end du bruger dine ballemuskler. Hos Fitbike indstiller jeg din cykel så den er tilpasset din krop og underviser dig i, hvordan du skal sidde for at slippe for disse glædesdræbende gener. Er der for langt til styret, får du en kortere frempind på og hvis muligt sætter jeg den højere op. Jeg sørger også for at du får den rigtige sadel, der både føles godt og har den korrekte støtte for dine sædeknogler. Komfort på højt niveau.